Ugen der gik – uge 22
indsendt 02/06/2013 06.45 af Lise Bergstrøm
HejSå er der lige en kort briefing om ugen, der gik. Vi har været på vagten sammen med Renate og H-P. Kvierne har de første dage været helt nede i det våde – meget tæt på åen. Det troede vi faktisk ikke de kunne. De sidste dage har de været lige i nærheden af bakken, hvor de har græsset roligt, været nysgerrige og alle har “været rene og tørre” bagi 😉
Torsdag havde jeg fornøjelse af at have en bofælle på et år med i engen. Han oplevede mælkebøttefaldskærme for første gang så turen frem og tilbage gennem skoven var en fest! Han gik selv op ad bakken, men da vi nåede toppen og køerne pludselig stod ganske tæt på, ville han gerne på arm og snakke til de store “vov-vov-er”. Da vi gik, fulgte kvierne lystigt med ned mod lågen.
Vores ideer til næste uges arbejdsaften, er at få slået rundt om kaffebordene, så det bliver indbydende igen. Os fra Regnbuen er desværre forhindrede, da det igen er sammenfaldende med vores fællesmøde…
Kærlige tanker
Lise