Kovagtens tilsyn

Kovagtens tilsyn

Kvierne var i aften lidt fjantede og tumlede rundt. Måske nød de lige som jeg, at det igen var en lun og stille aften med en fantastisk smuk solnedgang. Eller måske var det bare fordi de mange insektbid kløede. I hvert fald strakte 493 hals og nød det i fulde drag, da jeg gnubbede hende under halsen. 813 nød et æble, og 2490 spiste de gulerødder jeg havde med i forgårs. Alle sluttede med ahornblade til dessert. Det er ganske pudsigt. Sidste år brød kvierne sig ikke ahornblade. Alle kvier kan dog godt lide at slikke på mine læderstøvler. Måske tænker de, at jeg nok alligevel er en af deres egne.
Når man ser på billedet her på siden, som et taget kort efter de var kommet på græs, er det tydeligt, at 813 var væsentlig større end de andre. Den forskel er nu udlignet.

Som Uffe håber jeg, at rigtig mange har lyst til at deltage i Åben Eng søndag d. 7. september om eftermiddagen, og vores egen hyggeaften bagefter med grillmad og lidt ost med forhåbentlig lækre brombær fra engen. Hilsen Marianne

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.