10 våde kodrivere

10 våde kodrivere

10 våde kodrivere gik op gennem skoven
1 bar på sav og hækkesaks
en anden en rosensaks
den 3. havde et ørnenæb
2 bar hver en gammel le
2 andre havde byskrydder med
2 bar kurve med tomme termokander og en lille rest kage
den sidste bar vist ingenting
men alle havde de arbejdet godt i engen

10 våde kodrivere lod sig ikke slå ud af regnen
1 tjekkede kviernes vand
1 savede grene og klippede kviste
2 jagtede spredte tidsler
1 slog padderok omkuld
3 rykkede den for kvier giftige engbrandbærer op med rod
2 slog tidsler og brændenælde i flok
og alle 10 arbejdede uden brok
over regnen som faldt, mens de arbejdede godt

10 våde kodrivere drak
kaffe og te under ahornens blade
1 havde bagt lækker kage med squash
en anden havde bragt kaffe og te
alle 10 våde kodrivere spiste og drak
1 spiste et ekstra stykke kage
2 spiste ekstra halvt stykke hver
1 fik en ekstra kvart
ingen drak det frisket medbragte drikkevand
for 10 våde kodrivere havde fået nok vand for denne dag.

Comments are closed.