Overgivelse

Overgivelse

403 ( den sorte med hvidt hoved) og 421 (den helt brune) har nu måttet overgive sig til massagen.  Det blev til sidst for svært at trække sig væk fra velværet.  Selv 440 (hende med horn) måtte blive stående et øjeblik og mærke efter, da jeg med knoerne dybdemasserede hendes bagparti.

Hvis du får lyst til at prøve at være komassør, skal du være opmærksom på, at 421 er lidt af en spilopmager. Hun kan godt finde på at skubbe igen. Der er dog ingen grund til at bange for hende, men man skal blot være opmærksom.  Det skal man selvfølgelig med dem alle. Det er ikke sikkert en ko kan mærke, hvis hun kommer til at sætte en klov oven på en menneskefod, men jeg er sikker på, at mennesket kan.

kh Marianne

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.