Det er vagtens sidste dag i dag for mig. Jeg tog derud ved middagstid, og da kvierne ikke gik ude i vådområdet, tænkte jeg, at de nok stod nede i skygge under de store træer i hjørnet over mod stykket, hvor Kais kvier og ikke mindst interessant Kais tyr går.  Der var ingen kvier at se, da jeg nåede derned, men da jeg vendte mig for at gå tilbage, kunne jeg lige skimte hovedet af 813 oppe på bakken.  Anede jeg et glimt i øjet og  en lille trækning på smilebåndet?  Jeg ved det ikke. Så langt rækker mine briller ikke. Med sved på panden kom jeg tilbage gennem det høje græs og op ad bakken. Der lå de alle 5. Nogle tyggede drøv, mens andre fik en middagslur. Det luftede dejligt på toppen, så jeg lagde mig ved siden af.  Og jeg ved ikke. Enten har kvierne listet sig væk eller også var jeg faldet i søvn, for da jeg satte mig op og så mig omkring, var kvierne væk.  Middagspausen var forbi, og de var på vej ned til skoven, hvor de kunne græsse i skygge.

Jeg kunne se, at kvinden med leen havde været derude, for der var slået et stykke af tidslerne. Men hun var ikke blevet færdig. Jeg tror, at hun bemærkede, at sommerfugle af alle mulige slags dansede rundt mellem blomsterne, og jeg ved, at hun holder af alle smådyr, så hun kunne nok ikke nænne at ødelægge deres fest.    Festen slutter dog helt af sig selv i løbet af et par dage. Så er tidslerne klar til at sprede deres frø, som vil lægge sig som et hvidt tæppe over engen.

Bent og jeg giver vagten videre med 5 sunde kvier, strøm på hegnet og vand i truget.